Pædagogiske Læreplaner

Livstræet – Natur- og Bevægelsesbørnehave og vuggestue

Børnehaven

Indledning:

Følgende grundlæggende betingelser lægger grund for vores gode læringsmiljø:

  • Naturen er vores foretrukne sted for pædagogiske aktiviteter
  • Bevægelse er altid i fokus
  • Børnene har tid, plads og ro til fordybelse og udfoldelse
  • Voksne der har tid, plads og ro til fordybelse og udfoldelse med børnene
  • Voksne der i naturen ikke forstyrres af telefoner, møder, besøg, aftaler og praktiske ting, uden kun skal være pædagogisk sammen med børnene.
  • Voksne, der er engagerede, empatiske, energiske og entusiastiske og har lyst at lære fra sig og selv er glade for at være ude.
  • Direkte kontakt med virkeligheden – børn tænker konkret
  • Tryghed og omsorg – tætte relationer
  • Masser af muligheder for spontane og planlagte aktiviteter
  • Når vi er på hjemmebane beskæftiger vi os med forskellige kreative og praktiske aktiviteter
  • Blandede grupper medfører at alle børn prøver rollen som ”småsøskende” og ”storesøskende”

Dokumentation og evaluering

Vi informerer via mail og billeder på Intra, flere gange per uge forældrene, om hvad vi har lavet .

Børnene laver kreative ting, som de får med hjem. På den måde får forældrene et konkret indblik i hvad der foregår.

Mundtlig evaluering sker fortløbende, hver dag.

Vi voksne i børnehaven reflekterer over og vurderer hvordan aktiviteter og forløb er gået.

Derudover vælger vi nogle få forløb, f.eks. Grønne spirer og DGI-forløb, som vi    dokumenterer i form af billeder og fortællinger, iagttagelser, tegn, tegninger og andre kreative ting og efterfølgende evaluerer skriftligt.  

Vi udarbejder sygestatistik over børnene.

Dokumentation og evaluering skal hvert andet år godkendes af forældrebestyrelsen.

Tema 1: Natur og naturfænomener

I Livstræet oplever børnene

  • naturen som en fantastisk, udfordrende og varieret legeplads
  • naturen som et udviklende og lærerigt sted
  • tryghed og glæde i naturen
  • viden gennem sansning; eks. varme, kulde, vægt, antal og rumfornemmelse
  • økologiske sammenhænge
  • årstidernes skift
  • at naturen er opfindsom og vidunderlig
  • forskellige slags natur og naturfænomener
  • naturen som et rum for fantasi og viden
  • at være uden ”legetøj” – men vi har reb, værktøj, ståltråd og bøger med

I Livstræet lærer børnene

  • at vi er gæster i naturen og skal opføre os med respekt
  • at kende forskel på levende og dødt
  • at behandle dyr ordentlig
  • at bruge naturens materialer til leg, kreative ting og som mad
  • at så, luge og høste I vores egen køkkenhave
  • at se muligheder for bevægelse

Hvad gør vi?

  • Går ud i naturen de fleste dage
  • Har masser af tid til fordybelse
  • Glæder os sammen
  • Går på opdagelsesture
  • Snakker om vejr, planter, dyr og det vi oplever
  • Laver forhindringsbaner i naturlig terræn
  • Dramatiserer naturen og naturfænomener

Eksempel:

  • Spiser blåbær, fanger vanddyr, griner og tager smådyr op i hånden
  • Ser at vanddyrene fanget i saltvand og i ferskvand er forskellige
  • Kigger i bøger for at se hvad vi fundet
  • Griber børnenes undren over naturfænomener
  • Er stille og lytter – de voksne hjælper med at skærpe sanserne i naturen

Tema 2: Krop og bevægelse:

I Livstræet

  • får børnene mangfoldige, spændende fysiske udfordringer som giver dem stærke muskler, god koordination, god balance, god kondition og sundhed.
  • bliver børnene glade for at bruge deres krop – det skal være sjovt at bevæge sig
  • udvikler børnene respekt for egen og andres kropslighed
  • lærer børnene om kroppen og kroppens funktioner
  • bruge børnene alle 8 sanser i naturen
  • lærer børnene at cykle uden støttehjul

Hvad gør vi?

  • Daglige, planlagte motoriske udfordringer – se bevægelsespolitik (DGI)
  • Engagerede og aktive voksne, som er gode rollemodeller for børnene
  • Snakker om sundt – usundt, og dyrker økologisk
  • Spiser bær og blade fra naturen
  • Snitter med kniv og laver kreative aktiviteter som styrker finmotorikken
  • Laver sang- og bevægelseslege
  • Laver sansemotorisk træning
  • Laver gymnastik i gymnastiksal og bader i svømmehal
  • Opfordrer og hjælper børnene til at klæde sig på efter vejret
  • Snakker om kroppens dele og funktion
  • Fører sygestatistik over børnene

Eksempel:

Vi klatrer, løber, ruller, hopper, tumler, kælker, glider og cykler                                                                                                                                  

Laver motorikbaner, ude og inde, som alle skal prøve                                       

Spiser skovsyre og nye bøgeblade

Tema 3: Sproglig udvikling

I Livstræet stimuleres børnene til at udvikle et sprog og ordforråd så de kan:

  • give udtryk for sig selv som person, sætte ord på oplevelser, tanker ønsker,  følelser og behov
  • give udtryk for sig selv som person, sætte ord på oplevelser, tanker, ønsker,      

følelser og behov  

 –  lytte til og forstå andres udtryk

  • bruge sproget i leg
  • udvikle sproglig kreativitet
  • bruge sproget som hjælp til at løse konflikter
  • sige til og fra verbalt og nonverbalt
  • opleve glæde ved fortællinger, bøger og oplæsning
  • være positivt nysgerrige over for bogstaver, tal og bøger
  • tælle 10 ting

Hvad gør vi?

  • Bruger sproget i hverdagssituationer, sætter ord på mange ting og har et alsidigt sprogbrug
  • Voksenstyrede, alderssvarende aktiviteter med fokus på sprog
  • Giver rum og tid til samtaler, ikke kun beskeder
  • Leger med sproget bl.a. ved humor
  • Lytter til børnene og evt. hjælper dem til at sætte ord på det de vil udtrykke
  • Retter forskellige slags talefejl med positiv gentagelse
  • Hjælper børnene til at sætte ord på i konflikter der går i hårdknude
  • Leger med sproget i rim, remser, sange og teater
  • Støtter op og inspirerer når børnene viser interesse for bogstaver og skrivning
  • Giver svar på spørgsmål – i forhold til børnenes udviklingsniveau
  • Søger viden i bøger om ting der interesserer dem, f.eks. i naturbøger
  • Læser højt og indimellem peger ud læseretning og enkelte ord
  • Læser dialogisk
  • Styrker indlæring af sange samt rim og remser med bevægelser og fagter

Tema 4: Personlig udvikling

I Livstræet støttes og stimuleres børnene til at være:

  • individer med godt selvværd, humor og gå-på mod
  • selvstændige, selvhjulpne, modige og harmoniske
  • gode problemløsere, d.v.s. at de ser forhindringer som udfordringer
  • stærke og alsidige
  • aktive socialt og kulturelt for at få personlige erfaringer
  • gode til fordybelse og koncentration
  • mentalt stærke, d.v.s. opleve sig selv som en der kan klare meget
  • gode til at tage ansvar for sig selv
  • gode til at mærke egne grænser og kunne sige til og fra
  • individer som oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab
  • se muligheder i steder for begrænsninger

Hvad gør vi?

  • På vores daglige skovture er der meget plads og minimalt med støj og
  • forstyrrelser
  • Engagerede og stimulerende voksne, der får børnene til at føle sig værdsat og

    giver tryghed

  • Tilbyder udfordringer for det enkelte barn, både motorisk, socialt og mentalt
  • Respekterer barnets personlighed
  • Praktiserer ”Frihed under ansvar” – tænk selv – få regler

Eksempler:

  • De voksne bruger humor og skaber en god stemning – så er det lettere at klare svære ting og personlige forhindringer
  • Børnene skal, efter evner, selv tage tøj på og pakke rygsæk
  • Børnene står frem foran andre – overskrider egne grænser, både mentale og fysiske – ved rundkreds, gymnastik og teater
  • De voksne ”presser mildt på” for at overvinde nogle børns tilbageholdenhed

Tema 5: Sociale kompetencer

I Livstræet stimuleres børnene til at udvikle følgende evner:

  • samarbejde med andre
  • knytte venskaber
  • lytte til hinanden og aflæse hinandens kropssprog
  • føle empati
  • lege rollelege og organisationslege
  • vise hensyn til andre individuelt og i varierende grupper
  • løse konflikter
  • vente på tur
  • hjælpe og drage omsorg for hinanden

Børnene skal have prøvet både at være ”småsøskende” og ”storesøskende”

Børnene skal føle sig anerkendt og respekteret af såvel børn som voksne

Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relation til både børn og voksne

Børnene skal stimuleres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer

Hvad gør vi?

  • Børn og voksne drager i samlet flok ud i naturen
  • Vi laver bevægelseslege med fokus på det sociale
  • Engagerede, nærværende og sociale voksne som gode rollemodeller
  • Lader børnene selv løse de konflikter de kan klare, efter individuel vurdering
  • Går hånd i hånd og snakker til og fra skoven
  • Skaber gode betingelser for rolleleg og organisationsleg
  • Skaber gode relationer til børnene
  • Har aldersblandede grupper
  • Holder samlinger med snak, sang, lege og bevægelse

Eksempler:

Hulebyggeri i skoven – en samarbejdsøvelse

Vennegynge – ydelse og nydelse

Barn til barn-massage

Voksen til barn-massage

Tema 6: Kultur

I Livstræet har vi målet at børnene skal have en række oplevelser, som bringer dem viden, indsigt og erkendelse gennem sanser og følelser. De skal bl.a.:

  • opleve sig selv som en del af børnehavens kultur med leg og bevægelse
  • opleve sig selv som skabende og at der er uendelige muligheder
  • synes det er sjovt at eksperimentere og bruge fantasien
  • opleve at det man laver bliver respekteret og har værdi
  • hente inspiration i andres kulturelle kreative frembringelser
  • generelt opleve naturen som en vigtig del af vores kultur i børnehaven

 

For at nå dertil skal børnene

  • møde voksne, der formidler kultur på en levende og engageret måde ved selv at synge, læse, lege med sproget, klæde sig ud, lege og pjatte.
  • møde voksne der støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer og inspirerer børnene til at arbejde på deres egne måder.
  • have adgang til materialer og redskaber, bl.a. bøger, legetøj, udklædningstøj, tegne- og formematerialer, skovle, save, hamre, snitteknive og så selvfølgelig alle naturens materialer.
  • deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud

Hvad gør vi?

  • Vi inddrager børnene i børnehavens traditioner, som jul, fastelavn, påske,
  • høstfest og årstidstraditioner
  • Andre arrangementer som maddage, sommer- og julefester, bedsteforældredage, vores egne teaterforestillinger og udstilling af kreative ting
  • Overleveret kultur, sange, rim og remser, spil, fælleslege, lave mad og holde fest
  • Børnenes egen legekultur, masser af egen tid og rum. Det er her de virkelig oplever, sanser, føler og lærer noget.
  • Fælles lokale arrangement: Børneteater, skolemusical, koncert m.m.
  • Børnene prøver forskellige udtryksformer og materialer
  • Laver teater og dyrker idræt. Læser og fortæller historier
  • Tegne, skrive, klippe, male og arbejde med perler. Bruge ler og naturmaterialer
  • Færdigheder og teknikker. Gør tingene på din egen måde. ”Fejl” er o.k
  • Tilbereder egne grønsager og bruger naturens spiselige planter
  • Vi lægger vægt på musik. Alle børn er med til sang og rytmik.

Vuggestuen

Indledning

Vi har i Livstræets vuggestue lavet en læreplan som skal ses i sammenhæng med børnehavens.

Derudover er den udarbejdet sådan at der tages hensyn til det enkelte barn, men vi er også opmærksomme på at ikke alle børnene kan indgå i alle de nævnte aktiviteter og sammenhænge. Efterhånden som de bliver ældre formår de flere og flere ting og kan efterhånden mestre alt det som er beskrevet i denne læreplan.

Dokumentation og evaluering

Vi informerer via mail om aktiviteter der har været i vuggestuen

Børnene laver kreative ting, som de får med hjem. Det giver forældrene et konkret indblik i hvad der foregår

Mundtlig evaluering sker fortløbende, hver dag.

De voksne i vuggestuen reflekterer over og vurderer hvordan aktiviteter og forløb er gået

Vi tager billeder som kommer på Livstræets intranetside på Facebook

Som i børnehaven udarbejdes der sygestatistik over børnene.

Dokumentation og evaluering skal hvert andet år godkendes af forældrebestyrelsen.

Natur og naturfænomener

I vuggestuen oplever børnene:

  • naturen som en fantastisk, udfordrende og varieret legeplads
  • naturen som et udviklende og lærerigt sted
  • tryghed og glæde i naturen
  • viden gennem sansning f.eks. føle vinden, se bladene bevæger sig, mærke det våde græs, mærke den ujævne græsplane, mærke det høje græs, se på himlen, se fuglene flyver, se bladene falde ned fra træerne, se solen skinne og se skyerne bevæge sig.
  • hvordan det er at bevæge sig i forskelligt terræn f.eks. græs, skovbund, sandkasse, mark, eng, bakker, sti, fortov og markvej
  • forskellige slagt natur og naturfænomener
  • naturen som rum for fantasi og viden

I vuggestuen lærer børnene

  • at være ude i alt slags vejr
  • at behandle dyr ordentligt
  • At bruge naturen som ”legetøj”. Hoppe i vandpytter, bruge grene til at rode i jorden med og bruge pinde som sværd.
  • at se hvor fantastisk naturen er. Mariehøner soler sig, regnormen snor sig, fuglen sidder og spiser i fuglehuset
  • at sten, sand, blade, svampe, kastanjer mv. ikke skal spises, men kan bruges til at lege med
  • at bruge spiselige ting fra naturen til madlavning

Hvad gør vi?

  • Går ud i naturen eller på den 2 tønder land store legeplads de fleste dage
  • Glæder os sammen
  • Går på opdagelsesture og snakker om vejr, planter og dyr, og det vi oplever sammen

Eksempler på hvad vi gør i naturen:

  • Går ture og snakker om det vi oplever og ser
  • Samler sten, blade, kastanjer mv.
  • Griber børnenes undren over naturfænomener
  • Mærker naturens og årstidens skiften
  • Hopper i vandpytter, bygger snemænd og kravler i det våde græs  

Krop og bevægelse

I vuggestuen:

  • udfordres barnets fysiske formåen både indendørs og udendørs.
  • bliver børnene glade for at bruge deres krop – det skal være sjovt at bevæge sig
  • lærer børnene at udnytte kroppens funktioner og bliver motorisk stærkere
  • bakkes barnet op i dets udvikling fra sidde til krybe til kravle til stå og gå.

Hvad lærer de?

  • At det er rart at bruge kroppen
  • At de oplever små sejre ved at kunne gå ned af stejle bakker uden hjælp eller selv kravle op i sandkassen mv.
  • At kroppen har mange funktioner og det giver mange muligheder for at komme hen, op, ned og over
  • At barnet oplever en frihed ved selv at kunne gøre det han/hun har lyst til

Hvad gør vi?

  • Bakker op om barnets udvikling
  • Opfordre til selvhjulpenhed
  • Giver barnet mulighed for at udvikle sig
  • Giver barnet lyst til at bevæge sig
  • Tager i gymnastiksalen og har fokus på balance, motorik og koordination
  • Øver i at gå på line, går op og ned af bakker, klatrer op og ned af gymnastikredskaber, bruger sansegynge og boldt, spiller bold, løber, kravler og går.

Sproglig udvikling

I vuggestuen stimuleres det enkelte barn ud fra dets sproglige formåen til at udvikle et verbalt sprog/ eller forbedre det verbale sprog så det kan:

  • give udtryk for hvad barnet har lyst eller behov for
  • lytte til og forstå andres udtryk
  • sige til og fra verbalt og nonverbalt
  • opleve glæde ved sange med fagter og rim

Hvad lærer de?

  • At bruge sproget. Først med enkelte ord. Så med korte sætninger og derefter med lange sætninger
  • At bruge sproget i sang og rim
  • At sætte ord på legetøj som bil, traktor, dukke mv
  • At sammensætte ord med det der føles eller ses eksempelvis blød dukke og rød bil

Hvad gør vi?

  • Vi taler og vi italesætter alt hvad vi gør i hverdagen
  • Vi opmuntrer barnet til at bruge sproget
  • Vi bruger sang, rim og remser
  • Har voksenstyret, alderssvarende aktiviteter med fokus på sprog
  • Styrker indlæring af sange, samt rim og remser, med fagter og bevægelse
  • Kigger i bøger og taler om det vi ser
  • Støtter op om og inspirere barnet når det viser interesse for sproget   

Personlig udvikling

I vuggestuen stimuleres barnet til at være

  • et individ med godt selvværd, humor og gå-på mod
  • selvstændig, selvhjulpen, modig og harmonisk
  • et barn der tør prøve noget nyt og tror på egne evner
  • god til at mærke egne grænser og sige til og fra både verbalt og nonverbalt
  • en individ som oplever sig som værdifuld deltager og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab

Hvad gør vi?

  • er engagerede, nærværende og stimulerende voksne der får børnene til at føle sig værdsat og giver tryghed
  • tilbyder udfordringer for det enkelte barn både motorisk, socialt og mentalt
  • respekterer barnets personlighed
  • forventer at barnet tager ansvar, eksempelvis ved at hente madpakke i køleskabet
  • styrker barnet i at være selvhjulpen, eksempelvis med at tage tøj af og på

Eksempler

  • Vi lader selv barnet kravle op på puslebordet, til spisebordet og i barnevognen
  • Vi opfordrer barnet til selv at tage tøjet på og af fx det yngste barn tager huen af når de har været ude hvor det ældste barn hjælper mere til
  • Barnet opfordres til at smage og røre ved mad, eksempelvis når der laves boller eller til maddag
  • Barnet motiveres til at dele legetøj mv. med de andre børn
  • Barnet har trygheden til at gå på opdagelse uden at følges med en voksen

Sociale kompetencer

I vuggestuen stimuleres barnet til at have følgende evner

  • Se hinanden som værdifulde individer som kan bruges i leg/parallelleg
  • Lytte til hinanden og aflæse hinandens kropssprog
  • Føle empati
  • Vise hensyn til andre
  • Vente på tur
  • Problemløsning i konflikter
  • Hjælpe hinanden
  • Indgå i større sammenhænge med andre børn ( børnehave, SFO og dagpleje)

Hvad gør vi?

  • Holder samling med snak, sang, leg og bevægelse
  • Skaber gode relationer mellem børnene
  • Hjælper børnene til at knytte venskaber
  • Skaber gode betingelser for leg og empati
  • Lader børnene selv løse de konflikter de kan klare, efter individuelle vurderinger
  • Er engagerede, nærværende og sociale voksne, som er gode rollemodeler
  • Lærer barnet at vente på tur omkring spisesituation, garderoben, bleskift, i gymnastiksalen, i legestuen mv.
  • Lader børnene indgå i morgenpasningen med SFO og børnehavebørn

Eksempler

Børnene leger på stuen og på legepladsen, hvor de voksne altid er i nærheden til at guide og gå med i legen. Den voksne kan hurtigt træde til, hvis der opstår en konflikt omkring et stykke legetøj og guide børnene videre i legen

Når vi er i gymnastiksalen må barnet vente på tur og vi øver i at stå i kø ved en aktivitet

Når vi starter/slutter til gymnastik samles alle børnene i rundkreds og vi synger goddag og farvel sang, hvor alle deltager

Kultur og kulturfænomener

I vuggestuen har vi målet at børnene skal have en række oplevelser, som bringer dem viden, indsigt og erkendelse gennem sanser og følelser. De skal bl.a.:

  • opleve sig selv som en del af vuggestuens kultur med leg og bevægelse
  • opleve at det man laver som værdifuldt og at barnet føler sig respekteret
  • indsluses stille og roligt i børnehaven og være tilpas med at omgås ældre børn
  • lave kreative aktiviteter i forbindelse med højtider/traditioner
  • opleve naturen som en vigtig del af vores kultur i vuggestuen

Hvad gør vi?

  • Giver barnet adgang til materialer og redskaber bl.a. bøger, legetøj og lege- og formematerialer.
  • Deltager i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud
  • Er engagerede og gode formidlere af kulturen ved at synge, læse, lege med sproget, pjatte og lege
  • Inspirerer og støtter barnet i at kunne indgå andre relationer end dem de oplever i vuggestuens trygge rammer.
  • Inddrager barnet i traditioner som f.eks.  jul, sommerfest, bedsteforældredag mv.
  • Giver barnet tid og plads til at lege, både i vuggestuens regi og kombination med de andre børn i børnehave, dagpleje og SFO

Eksempel:

Op til forskellige højtider laves der nogle kreative aktiviteter som hører sig højtiden til.

Vi går i kirke op til jul

Vi har kreative dage hvor vi øver de basale teknikker bl.a. holde på en blyant, hvordan bruges en pensel, pincet greb.

Holder legestue hvor børnene mødes med andre børn  

Børn med særlige behov og pædagogiske læreplaner

Indledning

Børn har forskellige ressourcer og forskellige evner, men alle børn har lige meget værdi og skal have lige muligheder. Derfor skal vi for at behandle alle børn lige, behandle dem forskelligt. Målet er at alle kan inkluderes i den store gruppe.

For de børn der har brug for særlig støtte laver vi en særlig målrettet pædagogisk indsats fra Livstræets side. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt bruger vi relevante fagpersoner som f.eks. talepædagog, støttepædagog og skolepsykolog. På dette område sker alt i samarbejde med forældrene.

Vi vil sikre at der bliver givet lidt ekstra omsorg for de børn der har behov derfor.

I Livstræet skal børn med særlige behov opleve:

  • at de er en del af fællesskabet
  • det samme som alle andre børn, så vidt muligt

Børnene skal indgå i det samme læringsmiljø som resten af børnegruppen

Hvad gør vi:

  • tager afsæt i barnets ressourcer frem for problemer
  • giver barnet mulighed for at være med i større eller mindre grupper
  • tilrettelægger aktiviteter efter barnets aktuelle udviklingsniveau
  • støtter barnet i positivt samvær med de andre
  • sikrer at barnet på sigt stadig udvikles
  • inddrager forældrene i et aktivt samarbejde
  • søger støttetimer, hvis vi skønner at der er yderligere behov for støtte
  • voksne vejleder/guider barnet i konkrete situationer

Eksempel:

  • på de daglige skovture drager en voksen af sted på opdagelsestur med 2-3 børn
  • en voksen er parat til at støtte barnet i rolleleg i skoven

Børnemiljøvurdering

Børnemiljø er på dagsorden i Livstræet – hver dag. Vi prioriterer at skabe gode rammer for udvikling, både fysisk, psykisk og æstetisk.  

Fysisk børnemiljø

Når vi arbejder med det fysisk børnemiljø, så sætter vi fokus på:

Børnene skal have mulighed for

  • Bevægelse i udfordrende og sikre miljøer – både inde og ude.
  • Kendskab til krop – muligheder og begrænsninger
  • Rolig og uforstyrret leg

Hverdagsaktiviteter

  • Udeliv i naturen og på legepladsen
  • Gymnastik. Snak om krop

Se i øvrigt Pædagogiske læreplaner for ”Krop og bevægelse” og ”Natur og naturfænomener”

Psykisk børnemiljø

Når vi arbejdet med det psykiske børnemiljø, så sætter vi fokus på:

Børnene skal have mulighed for

  • at være en del af et fællesskab
  • at være individ i en gruppe
  • at opleve tryghed, omsorg og anerkendelse fra voksne og børn
  • Inddragelse i hverdagen
  • Udvikling af deres personlige og sociale kompetencer

Hverdagsaktiviteter

  • Samling (fællesskab, være i centrum, inddragelse)
  • Leg og aktiviteter barn – barn og barn – voksen
  • Sproglig stimulans
  • Møde med anerkendende voksne – hver dag
  • Voksen fokus på relationer både i børne- og voksenhøjde

Se i øvrigt Pædagogiske læreplaner for ”Børn med særlige behov”, ”Natur og naturfænomener”, ”Personlig udvikling”, ”Sprog” og ”Sociale kompetencer”

Æstetisk børnemiljø

Når vi arbejder med det æstetiske børnemiljø, så sætter vi fokus på:

Børnene skal have mulighed for

  • at udtrykke sig med variation (sang, bevægelse, tegne, male, arbejde med

naturmaterialer, klippe, lave kranse m.v)

  • at blive inspireret af andres udstillinger og øvrige ophæng
  • at have lyse og inspirerende lokaler

Hverdagsaktiviteter

  • Musik
  • Male/tegneaktiviteter

Se i øvrigt Pædagogisk læreplan for ”Kultur”

I arbejdet med børnemiljø skal vi sikre, at vi inddrager børneperspektivet. Derfor   undersøger vi til samling, hvad børnene synes om det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Vi taler om børnemiljø ud fra vores hverdag og de aktiviteter og oplevelser, som  hverdagen bringer.

Spørgsmålene kan være:

Hvilke sjove lege kan du lege på legepladsen?

Hvordan er du/jeg en god ven?

Hvad gør dig glad?

Vi vil, når det er aktuelt, sammen med børnene evaluere, hvordan det går med

børnemiljøet. Evalueringen vil typisk foregå til samling, hvor vi taler med børnene om forskellige emner.

Ca hvert 2. år laver vi en mere konkret indsamling af data, hvor vi bruger interview og spørgeskema. Det er de 5-6 årige i børnehaven som bliver spurgt om børnemiljøet.