LIVSTRÆET – Natur-og Bevægelsesbørnehave og vuggestue
Livstræet er en selvstændig afdeling under Friskolen Vellev.
Vi har hjemmebase i den gamle præstegård, et spændende 2-etagers hus med flotte havestuer, små kroge og svungne trapper. Fyldt med atmosfære og muligheder! Udenfor ligger Danmarks måske skønneste legeplads med 2 tønder land blandet skov, legeredskaber, huler, legehuse, udhuse, snedkerværksted, bålplads, frugthave, cykelbane og en indbydende græsplæne skråning.
Tæt på har vi Vellev Stadion og Friskolen med en fin gymnastiksal.
I disse rammer har vi skabt Livstræet – et glædens og oplevelsernes sted.

Hvorfor vælge Livstræet?
Vi er et udviklingssted, hvor børnene er trygge, og hvor der er udfordringer til både hoved og krop. Vi vil have tilfredse forældre der henter glade og beskidte børn, der har noget at fortælle. Der skal være noget at hente – hver dag!
Nyheder

Priser
I Livstræet sætter vi selv taksterne for en plads i vores børnehave og vuggestue, og vi plejer at være billigere end de kommunale tilbud.






