SFO & KLUB

På Friskolen Vellev har vi en SFO, hvor børnene kan hygge sig før og efter skoletid.

Morgen-SFO tilbydes i vores børnehave Livstræet. Her kan børnene møde ind fra kl. 6.15.

Kl. ca. 7.40 pakker børnene sammen og bliver fulgt til vejen. Her går de selv videre til friskolen (ca. 200 meter).

Efter skoletid er der SFO/Klub i Livstræet til kl. 16.45 , fredag til kl. 15.45 (Her skal børnene være hentet). I Livstræet har SFO’en sine helt egne lokaler på 1. sal, hvor der er plads til leg, samvær, hygge og ro. Udenfor har vi et kæmpe grønt område, som SFO børnene kan boltre sig på. De udendørs faciliteter deles med Livstræets børnehave og vuggestue, hvor vi ofte oplever at fælles leg på tværs af aldersgrupperne opstår. Der er altid voksen opsyn og vil de store ikke lege med de små (eller omvendt), respekteres det selvfølgelig altid.

I vores SFO er der plads til både fri leg og aktivitet – tid til aleneleg og tid til at lege med andre børn. Det kan også være nødvendigt med en snak med en voksen eller et spil Uno.

Hen over ugen udbydes der forskellige aktiviteter. Vi har valgt, at det i de fleste aktiviteter skal være frivilligt, om børnene vil deltage. For os er det vigtigt, at der her er rum til at lege.

Vi laver mad på bål, snitter i træ, producerer kreative ting og spiller boldspil på multibanen.

I samarbejde med Vellev IF ligger start af fritidsaktiviteter (gymnastik, friluftsliv, fodbold, badminton) på tidspunkter, så det passer med åbningstiderne i SFO´en og vi hjælper børnene afsted til aftalt tid.

Vi fører en afkrydsningsliste dagligt så vi ved hvem der er i SFO/Klub – og derfor skal alle børn sige farvel, når de tager hjem – hver dag.

SFO’en holder lukket følgende tidspunkter:

Dagen efter Kristi himmelfartsdag.
Dagene mellem jul og nytår.
Der er sommerferielukket i ugerne 29 og 30.

Åbningstider

06.15 – 08.05

12.10 – 16.45

fredage dog til 15.45

Kontakt os på

30 39 60 86

Vores SFO både morgen og eftermiddag i Livstræet, som er vores tilknyttede børnehave og vuggestue institution.

Indmeldelse

Udmeldelse

Nyheder